Huset blev kaldt ’Nordens første funkisvilla’ og var en vision fra arkitektens side om en ny tid – en ny tid for byggeriet, for kvinderne, for arbejderne, for boligen. Kom indenfor i arkitekt Edvard Heiberg eget hus fra 1924.
FLERE RUNDVISNINGER PÅ DAGEN - SE UNDER "TIDSPUNKT"
Det hus, som arkitekten Edvard Heiberg opførte i Virum i 1924, var stærkt inspireret af internationale arkitekturstrømninger fra Tyskland og Frankrig. Edvard Heiberg ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. Arkitekturen skulle sætte mennesket frit; arbejderen skulle have lys, vandskyllende toilet og centralvarme, og kvinden skulle undslippe ”den sidste rest af slaveriet”.
For Heiberg var midlet til en bedre fremtid at skabe en arkitektur baseret på moderne konstruktionsformer og industrielle metervarer; målet var et objektivt og funktionsbaseret byggeri, hvor form og funktion skulle følges ad. Heiberg var en meget fremsynet mand, og mange af hans ideer blev efter hans død en selvfølge i enfamiliehuset.
I huset i Virum findes endnu to små lemme i væggen mellem stue og køkken. Lemmene vidner om Heibergs idealer og om hans rationelle tilgang til det huslige arbejde. Lemmene var til servering og sparede husmoderen mange skridt i dagligdagen. De kan ses som et af de allerførste tiltag mod nutidens køkken-alrum.
Program
Velkomst og herefter oplæg om huset, arkitekturen og restaureringen af projektleder og arkitekturhistoriker i Realdania By & Byg Astrid Weiss. Bagefter går deltagerne selv rundt og opdager huset.
Funktionalismen var ikke hvid
Den oprindelige farvesætning på Edvard Heibergs eget hus afviger fra den gængse opfattelse af funktionalismen som 'hvid'. Villaen er et vidne om tidens langt mere aktive anvendelse af farver. Monokromt malede rum skulle udviske detaljer og pynt for alene at gøre rummets brug væsentlig. Andre steder blev kontraster anvendt for netop at understrege detaljer, der var væsentlige for arkitekturen og husets funktion som fx facadens grønne vinduer, nedløbsrør og døre mod de gule mure.